Derfor kan du ikke altid hjælpe et menneske med rusmiddelproblemer

Fotosyntesen vil vise, hvorfor man ikke altid kan hjælpe en misbruger ved at gøre mere af det samme.
Hvis vi gerne vil hjælpe og støtte et menneske, der har udfordringer med rusmidler, kan vi ikke blot bede vedkommende om at stoppe med at tage stoffer, eller vaske vedkommendes tøj, gøre rent eller betale regningerne – der skal mere til.
Pårørende vil bare så gerne hjælpe, og i kølvandet på mine aktiviteter, modtager jeg en del opkald og e-mails fra pårørende (ægtefæller, kærester, familie, kollegaer og venner) til misbrugere. Disse pårørende føler sig magtesløse, frustrerede og dybt sårede. Forståeligt nok. De pårørende, jeg taler med, ønsker kun én ting: at hjælpe misbrugeren. Nogle aner ikke, hvordan de skal hjælpe. Andre ved godt, hvad de skal gøre, men synes ikke, at det virker; altså, misbrugeren bliver ikke clean, stoffri eller ædru. Andre er et sted midt imellem.

Jeg taler meget med kvinder; mødre, koner, søstre og kærester, som gør alt, hvad de kan for at hjælpe deres elskede. De vasker tøj, laver mad, betaler regninger, gør rent, handler ind, ringer og klarer alle administrative opgaver med det offentlige, banker mv.
De skriver ansøgninger, CV og tager til jobsamtaler sammen med misbrugeren. De låner misbrugeren penge, de accepterer flere og flere løgne, de øver sig i at sætte grænser og overvejer at gå fra misbrugeren, men når det kommer på tale, bruger misbrugeren sit tarvelige trick: “Du må ikke forlade mig! Hvis du forlader mig, bliver det hele meget værre – så har jeg måske ikke engang lyst til at leve videre“.

Mange pårørende bliver derfor hos misbrugeren, og de prøver at finde en eller anden løsning hvor alle bliver glade, men det lykkes ikke altid.
Du vil hjælpe, men hvad vil du hjælpe med? Er målet at hjælpe en “misbruger”, må første opgave bestå i at finde ud af, hvad misbrugeren har lyst til? Hvad er målet for mennesket, som har udfordringer med rusmidler?
Som misbruger er første mål ikke altid at blive 100 % stoffri / ædru / clean. (Er det ikke?) Nej. Nogen ønsker at have rusmidler i deres liv – andre ønsker at blive 100 % clean / stoffri og clean. Skridt nr. 1 må derfor være at finde ud af, hvad det er, du som pårørende kan hjælpe med? Hvis misbrugeren ikke ønsker at blive 100 % stoffri, er det måske fjollet at prøve at hjælpe med det – eller kan man overtale et andet mennesker til at ændre hans/hendes liv, fordi man selv synes, at det er en god idé? Måske?

Sandheden er, at mange faktorer spiller ind, når vi mennesker bryder fri af dårlige vaner, som misbrug af rusmidler er. Det handler om at se hele mennesket i stedet for “misbrugeren”. Den nyeste forskning fra USA og Canada – og såmænd også fra Danmark – støtter (heldigvis) min pointe med at se på mennesket og menneskets situation / omgivelser, i stedet for at se på Ulla, som drikker for meget vin og spiser for mange piller og ryste på hovedet og sige: ”Ulla, for helvede, se nu at få lagt flasken på hylden og ta´ dig sammen!”
Ifølge Michael Ungar, Ph.d., betyder udvikling af modstandsdygtighed hos mennesket, at vi kan opnå øget selvværd og blive mere selvhjulpne. Modstandsdygtighed reducerer negative kædereaktioner og åbner nye muligheder for os. Altså: jo mere modstandsdygtighed mennesket kan udvikle, desto bedre er det for os, især når vi vil bryde en negativ vane. Forskningen viser, at vi udvikler modstandsdygtighed i et samspil mellem os som individer og syv ressourcer.

Modstandsdygtighed er: vores evne til at navigere til de psykologiske, sociale, kulturelle og fysiske ressourcer, der opretholder vores trivsel samt muligheden for at forhandle os til disse. Det betyder, at jo mere fremtrædende en ressource er, desto mere modstandsdygtige er vi. De syv ressourcer: identitet (bevidsthed om egen personlighed og individuelle særpræg). Relationer til andre mennesker eller grupper eller samfund. Kulturel arv (livssyn, livsstil, omgangsformer og udtryk, der er overtaget fra forældre og bedsteforældre). Samhørighed med andre mennesker eller grupper eller samfund. Adgang til materielle ressourcer (bolig, bil, tøj, ferier, sport, gadgets, bibliotek, museum m.v.). Social retfærdighed. Magt og kontrol over sit liv. De syv ressourcer skal sammenholdes med den kontekst, vi taler om (i dette tilfælde at bryde misbrug af rusmidler). Samt den kultur, vi befinder os i – der er bare forskel på Danmark og Uganda, lige som der er forskel på Københavns Kommune og Lemvig Kommune. Plus hvad der er meningsfuldt for individet i situationen og ens ”forhandlingsevne”.
Modstandsdygtighed styrkes og fremmes igennem de syv ressourcer – læg mærke til, hvordan de alle hænger uløseligt sammen og derfor påvirkes af hinanden.
Alt dette betyder, at hvis vi gerne vil hjælpe og støtte et menneske, der har udfordringer med rusmidler, kan vi ikke blot bede vedkommende om at stoppe med at tage stoffer, eller vaske vedkommendes tøj, eller betale regninger – der skal mere til. De syv nævnte ressourcer skal i spil.
En god sammenligning er fotosyntesen. Forestil dig et træ. For at vokse skal træet bruge: vand fra jorden (H2O), kuldioxid fra luften (CO2) samt lys fra solen, og for at kunne vokse og udvikle sig, skal træet også bruge næringssalte fra jorden, der er opløst i vandet, f.eks. nitrat og fosfat. Balancen mellem vand, kuldioxid, sollys og næringssalte er helt essentiel for træets udvikling. Mangler træet sol, nytter det ikke noget at hælde mere vand på træet. Mangler træet vand, vil mere sol heller ikke gøre den store forskel.

Præcis på samme måde kan vi se på mennesker, som misbruger rusmidler. Når der er en ubalance i livet, nytter det ikke at gøre mere af det samme. Samhørighed, netværk og at føle sig gavnlig, er vigtigt for, at vi mennesker føler os meningsfulde. Præcis derfor nytter det ikke at tage opvasken eller skælde ud eller låne penge ud – hvis mennesket ikke føler sig gavnligt, føler sig samhørig eller forbundet med andre mennesker.

Hvordan kan man bedst støtte et menneske, som misbruger rusmidler? Well, det jeg vil foreslå, er fem idéer:
Find ud af, hvilke mål og drømme du har for DIT eget liv?
Find ud af, hvordan du kan støtte mennesket, som misbruger rusmidler. Spørg: “Hvordan kan jeg bedst støtte dig”? Zoom ud, se på menneskets liv:
Er der nogle områder / ressourcer i ubalance, som du kan støtte, som ikke handler om rusmidler: passioner, interesser, netværk, venner, job, fritid m.v.
Du bør helst ikke tage over og gøre rent, lave mad, vaske tøj, skrive og sende ansøgninger – initiativet skal komme fra mennesket selv
Kontakt dit lokale misbrugscenter, hvor du kan få gratis faglig sparring og rådgivning.

 

Skrevet af : Martin Fritzen

Martin Fritzen

I mere end 13 år var jeg afhængig af alkohol & stoffer. Jeg mistede alt, var ved at dø flere gange. Det tog mig 4 år at blive stoffri.

I dag er jeg ansvarlig for esport hos Dansk Firmaidrætsforbund og holder foredrag om min vej ud af misbruget.

Martin Fritzen foredrag om misbrug

Clara, elevrådsformand, Nørresundby Gymnasium

…”Fra elevrådets side er vi ovenud imponerede over dit foredrag. Det var personligt og ærligt. Du var i stand til at lægge kortene på ordet og fortælle konsekvenserne af dit stofmisbrug uden at skjule noget. Derfor vil vi sige stort tak for du ville komme. Jeg har også været ude at snakke med de andre i elever på skolen og også de var meget tilfredse med dit foredrag. Særligt nævnes din ærlighed og måde at fremføre foredraget på i et normalt “nede på jorden” tonelege. Eleverne følte sig “trygge” ved dig da du virkede 100 % sandfærdig”

Foredrag om alkohol, pille & stofmisbrug

Fra Narkoman til Rollemodel – Sådan overvandt jeg 13 års stofmisbrug

Fra 1995-2009 var jeg dybt afhængig af rusmidler. Da misbruget var på sit højeste, indtog jeg hver dag en giftig blanding af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Jeg var så langt ude, at jeg – uden skrupler – løj over for og stjal fra min familie. Jeg stjal fra min arbejdsplads og blev fyret. Jeg blev anholdt, jeg mistede alt og var ved at dø flere gange.

Ny, opdateret version af bogen udgivet i 2021

Fra narkoman til rollemodel

Få en gratis smagsprøve på bogen

Fra 1995-2009 var jeg dybt afhængig af rusmidler. Da misbruget var på sit højeste, indtog jeg hver dag en giftig blanding af 40-60 piller, hash, alkohol, amfetamin og kokain. Jeg var så langt ude, at jeg – uden skrupler – løj over for og stjal fra min familie. Jeg stjal fra min arbejdsplads og blev fyret. Jeg blev anholdt, jeg mistede alt og var ved at dø flere gange. Læs og oplev min levende fortælling, hvor jeg afslører, hvordan en simpel hovedpine startede mit misbrug og hvordan jeg brugte fire forsøg og flere år på at kæmpe mig tilbage til livet.

[mc4wp_form id="2837"]

DBC lektørudtalelse juni 2021: “En åbenhjertig og ærlig beretning om et liv på total deroute og om omsider at finde styrke og hjælp til at overvinde afhængigheden.”