Sådan lever jeg et godt liv i dag

Sådan lever jeg et godt liv i dag

Jeg er klar over, at mine tanker, idéer og erfaringer ikke passer på alle. Vi er alle individuelle mennesker, vores dna er forskelligt, vi har forskellige ressourcer og har forskellige erfaringer i vores bagage. Derfor er det min personlige mening, holdning og erfaring, jeg deler – det virkede og virker stadig for mig. Og jeg ved, at det gavner andre ligeledes. Men der er selvfølgelig ingen garantier.
Det har været en lang rejse. Opvækst med en alkoholiseret mor i en dysfunktionel familie. Ekstreme teenage-år og mere end 13 år med eget dagligt misbrug. Kampen for at komme ud.

Derfor er det så super-vigtigt for mig, at jeg i dag gør, hvad jeg kan, for at leve et godt liv. Et liv, hvor jeg er glad. Et liv, hvor jeg glæder mig til at vågne hver eneste dag.

Det er ret simpelt for mig. Så simpelt, at jeg har lavet mit eget lille mantra. Det hedder: ”Jeg skal være glad, når jeg vågner, og glad, når jeg går i seng”. Og det lever jeg efter. Det påvirker alt, hvad jeg gør, og har gjort det siden juli 2010, hvor jeg kom ud af min behandling.
Hvordan? Jo, altså, først og fremmest var jeg nødt til at finde ud af, HVAD der gør mig glad. Det var lidt svært, da det normalt var stofferne, så jeg begyndte at se bagud. Se på, hvad jeg lavede som lille, og hvad jeg laver nu. Hvad er det, jeg ikke kan lade være med at dykke ned i, selvom jeg er træt og udmattet? Her fandt jeg nogle små hints og fandt ud af, at jeg elsker at lære noget nyt. Jeg er enormt nysgerrig, og jeg fandt ud af, at jeg elsker at skrive og formidle emner. Jeg fandt også ud af, at jeg virkelig elsker at hjælpe andre uden at skulle have noget for det. Jeg fandt ud af, at kærlighed er vigtig for mig, især hvis jeg kan finde den rigtige pige. Jeg fandt ud af, at jeg havde brug for at finde nogle gode venner og skabe gode oplevelser med dem. Jeg elsker at rejse; det skulle der også mere til af.
Lige så stille begyndte der at forme sig en lille ”opskrift” på, hvordan mit liv kunne se ud. Nogle gange er det ikke opstået så planlagt som beskrevet her. Jeg er også meget impulsiv, så jeg kan skrive et par artikler om, hvordan små virksomheder kan bruge internet til at styrke deres forretning, og tre dage efter har jeg lavet en hjemmeside, der kan hjælpe små virksomheder gratis.
Alt er ikke super-planlagt og skemalagt, men der begyndte langsomt at forme sig et mønster af, hvad jeg skulle fylde mit liv med – og især, hvad jeg ikke skulle fylde mit liv med.
En af de faktorer, der kan opildne min afhængighed, er: uærlighed og følelsen af skam og skyld. Derfor er det selvfølgelig enormt vigtigt, at jeg er fokuseret på at være ærlig og oprigtig i alt, hvad jeg gør. Det er jeg. Derfor møder jeg også kun op til aftaler, fødselsdage og sammenkomster, som jeg virkelig har lyst til. Derfor laver jeg ikke andet arbejde end det, jeg har lyst til. Og derfor ser jeg kun de mennesker, jeg har lyst til. Det er nok en kende egoistisk, vil nogen sige – ja, det er det. Og det er det nødt til at være, hvis jeg skal passe på mig selv og være en god kæreste, måske en god far en dag, en god studerende og en god medarbejder.
Det er klart, at jeg ikke bliver hjemme fra skole eller arbejde, fordi ”jeg ikke har lyst”. Jeg knokler hårdt for det, men det er netop, fordi jeg elsker det, jeg laver. At skrive disse ord – kl. er 07.23 onsdag morgen – jeg har skrevet i en time. Én af mine venner har lige skrevet, at han har lyst til at samarbejde med mig omkring digital markedsføring. Det lyder spændende. Jeg har netop rettet min hjemmeside lidt. Jeg har vasket op, og kl. 10 skal jeg i skole og have historie. Så der er en masse afveksling i mit liv. Det elsker jeg. For mig er det nok det vigtigste.

At jeg har et sted at bo, hvor jeg føler mig hjemme. At jeg omgiver mig med mennesker, som jeg elsker, og som elsker mig. At kapital og tjenester ikke gives med ønsket om at få noget igen, men af gavmildhed. At mine dage er varierede og fyldt med forskellige mennesker og opgaver. Det er vigtigt for mig.
Ja, og meget andet. Jeg har også en dejlig familie, der betyder alverden for mig. Jeg er bevidst om, at jeg ikke skal blive stresset; derfor er planlægning vigtig. Og det er vigtigt for mig at kunne sige nej. Det er også derfor, at jeg ikke kan nå at deltage i alle sociale tiltag, men at jeg prioriterer dem, der er vigtige for mig.
Men det startede i det helt små. Det startede med, at jeg lige var blevet clean og skulle finde en ny hobby/en ny interesse. Jeg har altid elsket computere og computerspil, og jeg har arbejdet i butik før. Derfor gik jeg ned til computercaféen i Slagelse og spurgte, om de kunne bruge mig som frivillig i nogle timer. Det kunne de. Det var startskuddet til at fylde mit liv med gode oplevelser og opgaver.
Jeg har også prøvet ting, som jeg troede var gode for mig, men som jeg ikke kunne få til at passe ind i mit liv. F.eks. jobbet som fodboldtræner. Det var enormt godt i Slagelse, hvor jeg havde god tid. Nu, hvor jeg har skole fra 10-16 dagligt, studiejob, frivilligt arbejde, mine egne projekter – så passer fodboldtræneropgaven ikke ind hos mig længere. Og der er det vigtigt, at jeg kan sige fra, så jeg ikke bliver ved med at fylde opgaver ind, som jeg ikke kan nå.
Andre har måske ikke de samme ressourcer eller den samme kapacitet; så kan man måske prøve at finde ud af, hvad der gør én glad. Det kan være, at man elsker dyr. Så kan man prøve at kontakte det nærmeste dyrehospital eller katte–/ hundepension, rideskole eller andet og spørge, om man må blive frivillig arbejder hos dem en eller et par timer om ugen.

Det handler om at starte småt og træde ind i nogle opgaver og interesser, som gør én glad. For med glæden kommer livsglæden og selvværdet. Lysten til at stå op og kraften til at modstå de gamle vaner. Lige så stille kan man så bygge mere og mere på sin hverdag.
Det lyder alt sammen meget fint, og jeg er klar over, at vi mennesker er forskellige. Jeg er bevidst om, at livet er fyldt med lort. Skilsmisse, intet job, ingen penge, gæld, psykiske diagnoser, kroniske sygdomme, besværlige offentlige bureaukratiske instanser, sorg, tab, hjemløshed og meget andet. Jeg er også bevidst om, at det, jeg skriver, ikke fungerer for alle.
Når det er sagt, så har jeg mødt meget af det selv. Jeg har mistet min elskede mor, min morbror og min altbetydende morfar. Jeg har begået massevis af kriminalitet og er blevet dømt for det – flere gange. Jeg har en stor gæld. Jeg har oplevet at blive svigtet, og at kærester har været mig utro. Jeg har oplevet at blive fyret, at blive smidt ud og skulle bo på en vens sofa. Jeg har hørt en ven ringe til mig og lægge en telefonsvarerbesked, hvor han beder om min hjælp. Næste morgen var han død af en overdosis. Jeg har fået tæsk og set min mor få tæsk af sine alkoholiske, forstyrrede mænd (ikke min far, han er dejlig). Jeg har stået hos en pusher med en pistol for panden og pisset i mine bukser af skræk, fordi jeg troede, at min sidste time var kommet. Nu dør jeg. Jeg har været på kontanthjælp og været viklet ind i de offentlige instanser.

Jeg synes, at jeg har fået min del af den kage, som nogen kalder for et lorte-liv, og jeg har taget så mange piller, stoffer, medicin og drukket alkohol mod alle de vanskeligheder og for at ”bedøve” mig selv.

I 2010 nåede jeg det punkt, hvor jeg blev klar til at vælge noget andet end pillerne. Jeg skiftede fokus fra: ”pyha, det er svært, alt det jeg skal igennem”, til – ”jeg vil fylde mit liv med mennesker og opgaver, så jeg hver dag glæder mig til at stå op”.
Da jeg kom i behandling i november 2009, havde jeg intet at miste, og jeg var også ligeglad. Jeg boede på et lille værelse, fik kontanthjælp, var alene og var misbruger. Hvad kunne der ske? Jeg kunne vælge at dø eller vælge at leve. Jeg bekymrede mig ikke om stolthed, ”hvad mon mine venner eller familie siger”, eller andet – jeg havde intet at miste. Kun livet, og det var ikke meget dengang.
Så jeg valgte at leve, og det gør jeg stadig. Jeg gør mig umage for at være den bedste Martin, jeg kan være. Mit eneste mål er at glæde mig til at vågne hver dag, og så fylder jeg mennesker og opgaver ind i mit liv, der opfylder mit mål.

Det virker, og det er det vigtigste. Jeg er glad, jeg har et fantastisk liv med dejlige mennesker, jeg elsker, og en masse forskellige opgaver, som er spændende at arbejde med, såvel skole som jobs.
Jeg gør mig umage for at vælge til og fra. Jeg fejler tit, og så må jeg op på hesten igen. Det er ok. Så længe jeg holder mig til målet og tager ansvar for mit eget liv. Jeg kan ikke skyde ansvaret på min fortid, kommunen, ex-kæresterne, arbejdsgiveren, Gud, vennerne – eller noget andet.
Jeg har 100 % ansvar for mit liv, hvordan jeg har det og hvilken succes, jeg opnår eller ikke opnår. Det ansvar har jeg tænkt mig at leve op til.