Sådan overvandt jeg mine abstinenser

Sådan overvandt jeg mine abstinenser

Jeg opdeler (og bekæmper) abstinenserne på fire områder:
Det fysiske
Det følelsesmæssige
Det sociale
Det psykiske
Det fysiske handler kort sagt om, at kroppen skal gå fra at være syg og afhængig, gennem abstinensfasen (ca. 2-5 uger) til at blive rask, blive stærk og fri for afhængighed og sygdom.

Grundlæggende handler det om at bruge kroppen så meget som muligt. Det giver en masse gode fordele som: naturlig træthed, kickstart af kroppens egen naturlige produktion af dopamin, adrenalin, serotonin og andre gode signalstoffer, som styrker alle fire områder.
Fysisk træning, der giver sved på panden, og med så hård intensitet som muligt. Husk både kondition og vægttræning. Begge dele stimulerer signalstoffer, og konditionstræningen øger tilmed udrensningen. Få rørt dig hver dag – så meget som muligt. Alternativer kunne være at løbe – helst udenfor, svømning, sauna, massage, cykling, sex m.m. Da overskuddet mindskes i denne periode, kan det være en fordel at lave aktiviteter, der ikke foregår i trafikken.
Intensiteten er essentiel, høj puls og sved. Sex og/eller onani – da du for hver orgasme stimulerer produktionen af signalstofferne, selvom der kan opstå en noget ”tom” oplevelse bagefter. Men boostet er vigtigt at få i gang igen. Gør det evt. i badet, så du kan beholde varmen bagefter.
God mad er også en hjælp til at styrke din fysik. Selvom overskuddet ikke er stort i denne periode, så er god, sund mad rigtig godt for helbredelsen. Tomater, kål, kvark, fisk, yoghurt, grøn te, sojakerner og kamille-te før sengetid – er nogle af de råvarer, der vil styrke din fysiske tilstand i abstinensperioden.
Du vil sikkert fryse meget i denne periode, så et godt tegn er ikke at stoppe med at træne, før du er helt våd af sved. Og gå så i et langt, varmt bad og bliv varmet op. Tag evt. i det varme bad i svømmehallen eller i sauna.
Fysisk uro og rastløshed er en del af nedtrapningen og den første cleantid. Dette fænomen kan komme til udtryk på mange måder. Du ryster, du kan ikke sidde stille, dine ben kan ikke holdes i ro, du har en mærkelig uro eller konstant sitren i maven; det føles som myrer under huden, du har svært ved at falde i søvn, du vågner tidligt og er ”frisk” – du har svært ved at koncentrere dig – det kan være, at du mærker noget i den stil, eller det kan være, at du oplever noget helt andet. Men de fleste oplever en uro og en rastløshed – og det handler både om at være bevidst om at leve uden sit stof – man ”mangler en vane” – og så handler det om, at kroppen er i gang med at stabilisere sig selv igen og arbejder med at få bl.a. serotonin-produktionen i gang igen.
Som skrevet før, så reducerer serotonin følelsen af uro og angst, og styrker os i vores sociale adfærd. Serotonin skaber følelsen af velvære og indre ro, og styrker samtidig koncentrationsevnen og giver bedre søvn. Når vi f.eks. lige har spist og oplever velvære, skyldes det et højere serotonin-niveau. Og lige præcis derfor er det så vigtigt at få lavet nogle af de førnævnte aktiviteter i løbet af dagen, for på den måde at skabe de bedste muligheder for hurtigst muligt at opnå velvære og ro.
En lille note: Hvis jeg om aftenen sad, og det hele kørte inden i mig, så hjalp det mig at drikke varm mælk og spise chokolade. Bare et lille stykke Marabou sådan hvert 15. min. kunne holde kroppen i ro. Det er klart, at der ikke skal køres chokolade ind hvert 15. min. i fire måneder, men især i de første fem cleandage brugte jeg det.

1. prioritet ER stoffrihed. Vægt, sundhed osv. må komme, når de 2-3 værste uger er overstået.
Søvn og hvile
Søvn, hvile og afslapning er vigtigt for at styrke alle fire områder, og samtidig er det noget af det sværeste i denne tid, fordi hele kroppen ryster og er urolig. Her kan man kombinere tingene lidt på den måde, at du sørger for at stå op på et fast tidspunkt hver dag – f.eks. kl. 06.30. Du får under ingen omstændigheder sovet ret meget, men at sove længe ødelægger både din rytme for måltider og for træthed om aftenen i denne periode.
Så stå op på samme tid og gå i seng på samme tid og undgå at hvile dig midt på dagen. Hold dig aktiveret indtil ca. kl. 23.30, hvor du kan slutte dagen med en meditation og gå i seng afslappet. Det skaber de bedste muligheder for at sove. Og hold dig langt væk fra at overveje medicin at sove på – det gavner ikke. Det er klart, at der er 2-5 uger med uregelmæssig søvn, men det oplever almindelige mennesker også. Kroppen og hjernen skal nok sove, når de er trætte nok. Sørger du for at få motioneret, spist nogenlunde rigtigt, involveret sex på én eller anden måde – og så lave ét eller andet, der stimulerer din hjerne, så lover jeg dig, at det går så ubesværet, som det overhovedet kan.
Du kan f.eks. læse noget spændende, undersøge noget på nettet, gå på museum, have spændende samtaler med andre, starte en ny hobby – ét eller andet, som hjernen aktiveres med – hver dag.

Med hensyn til nattesøvn, så vil der komme nætter, hvor 1-3 timer er maks. Og det er ok. At hvile dig mellem 23.30 og 06.30 og få et par timers søvn er rigeligt i to uger. Pludselig vender det, og du sover igen 4-7 timer hver nat, hvilket er rigeligt for et voksent menneske.
Det følelsesmæssige
Det følelsesmæssige er blandet sammen med de tre andre punkter. Men alligevel synes jeg, at det fortjener sit eget punkt. Det skyldes, at grunden til, at man føler sig draget til stoffer, ofte udspringer af følelser: Enten vil man gerne dæmpe følelsen af angst eller vrede, eller også vil man gerne udskifte det at føle sig ked af det med at føle sig glad og opstemt. Nogle gange vil man også bare undgå at føle noget som helst og være ligeglad.
Stofferne er tæt forbundet til følelser; derfor er nedtrapningen og cleantid selvfølgelig også. Når vi nemlig begynder at trappe ned og blive clean, kan følelser som vrede, angst, jalousi, usikkerhed osv. dukke op, og nu har vi ikke et stof til at styre dem mere. Samtidig dukker de gode følelser også op, og vi føler en mere ren og ægte glæde, forelskelse, opstemthed. Når et stof begynder at forlade kroppen, fjernes også det filter, der har ligget over følelserne så længe, og det kan virke skræmmende at opleve ægte glæde eller vrede uden noget filter. Og også det kan give anledning til at træffe nogle dumme valg.
Alle følelserne kan virke overvældende; derfor er det følelsesmæssige punkt vigtigt for mig. Jeg har skabt en mulighed for at kunne tale med min misbrugskonsulent, en psykolog og misbrugssygeplejersken om alt muligt, men i sandhed også om mine følelser. For mit mål er at kunne føle vrede, angst og glæde – være midt i det og reagere naturligt på følelsen uden at blive overvældet af den. Jeg synes, at det er svært at give udtryk for min vrede eller glæde på en god og konstruktiv måde. Men at være i følelsen, opleve og føle den, som den er lige nu – ufortyndet og uden noget filter – er, hvad jeg stiler efter. Og derfor bruger jeg de førnævnte personer til at lære det.

Jeg opsøger dem selv og beder om hjælp til det. For der er intet i mit liv, der er vigtigere for mig end at holde mig stoffri og clean. Derfor gør jeg alt for at opfylde dette. Men jeg ved, at det langtfra er alle mennesker givet, at de kan arbejde på den måde med deres følelser.
I forbindelse med en nedtrapning og cleantid tror jeg bare, at det er vigtigt at tydeliggøre, at følelser, som tidligere har været svære at bearbejde, dukker op igen. Og det gør de gode følelser også, så man skal ikke fortvivle. At tale med nogen om, hvordan man tackler følelser, fylder meget. Jeg oplevede, at med det samme jeg satte fokus på en følelse, så blev den lettere at have med at gøre. Min mor er blevet tævet en del, da jeg var lille. Og det har sat nogle dybe spor, som gør, at når jeg før oplevede mænd, som var højrøstede, fulde, aggressive eller meget autoritære – så blev jeg bange og forsvandt. Selv hvis jeg, i en alder af 30 år, kunne se en gruppe mænd samlet på gaden et sted en fredag aften, vendte jeg om og fandt en anden rute til min destination. Jeg har før gået omveje á 3-5 km for at føle mig sikker. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt som voksen at være så bange for noget, som man i virkeligheden ikke behøver at være bange for.
Den gruppe mænd på gaden kunne være til polterabend og slet ikke ænse mig. Men i mange år var jeg virkelig bange for den slags, hvilket først ændrede sig, da jeg begyndte at tale om det. Også alle de andre tiltag på de tidligere nævnte sider øgede mit selvværd og selvtillid og forestilling om livet. Så i dag går jeg forbi samme gruppe mænd uden at skænke dem en tanke – maksimalt kun en lille tanke, men det er også okay.
Men denne situation var farlig for mig, fordi min angst kun kunne dæmpes af piller. Fordi min glæde kun kunne gøres større med piller. Fordi min modløshed kun kunne gøres mindre med piller. Derfor blev det vigtigt for mig først og fremmest at gøre alt det ovenstående for at få min krop, min hjerne og mit liv i balance igen.

For mig er det følelsesmæssige område en vigtig del af en nedtrapningsperiode og den første cleantid. Den måde, jeg håndterede (og stadig håndterer) mine følelser på, er at tale om dem med f.eks. venner, familie, misbrugskonsulenten, sygeplejersken, præsten, lægen, psykologen, og skrive dem ned for mig selv. Så snart jeg sætter ord på en følelse, bliver den mindre og lettere at have med at gøre. Det er vigtigt, fordi stofmisbrug ofte er tæt forbundet med følelser, og derfor er det følelsesmæssige område vigtigt at have fokus på.
Helt konkret havde jeg planlagt ugentlige samtaler med venner, rådgivere, sygeplejerske, læge og en præst, som hjalp mig med at få sat ord på de følelser, jeg oplevede under min nedtrapning og den første cleantid.
Det sociale
Det sociale aspekt i min nedtrapning og den første cleantid blev vigtigere, jo mere jeg trappede ned. Som misbruger og menneske kan jeg godt lide at være alene om mine ugerninger – men jo længere jeg kom i mit nedtrapningsforløb, jo mere fik jeg lyst til at være sammen med andre mennesker.
Det havde jeg mulighed for i min dagsbehandling og gennem de interesser, jeg skabte mig. Nogen bruger NA og AA, og det gør jeg ikke, men det kan være, det er dejligt for andre, og så skal de selvfølgelig gøre det. Endvidere gjorde hele processen, at jeg fik bedre kontakt til mine søskende, forældre og gamle venner, som stod mig nær engang. Alle disse mennesker kunne afhjælpe min sociale trang, hvilket jeg havde brug for at få opfyldt.
Når jeg tidligere har skrevet, at de mennesker, jeg mener ”man bør” omgive sig med i en nedtrapning og første cleantid, fortrinsvis ”bør” være eks-misbrugere, er det, fordi jeg mener, at de deler den samme indre ild og kraft, som er nødvendig for at klare overgangen fra nedtrapning til clean.
Det at være sammen med andre mennesker, grine sammen, blive trøstet, modtage eller give kærlighed, opleve samhørighed, fællesskab, række ud og tage imod på en naturlig måde, er jo noget af det ældste i os som mennesker. Det er noget, der ligger dybt begravet i os. Og da jeg selv misbrugte, var min sociale evne ekstremt nedsat. At være ‘øko-social’ er jo ikke at sidde på en bænk og drikke med andre. Eller sidde i et rum og tage streger med fire andre og holde fest. Jo, det skaber samhørighed og fællesskab, men det skaber et lige så stort, om ikke større, sort, tomt hul indeni. Så når man vågner alene næste morgen under en bænk på en banegård i Malmø, så er den fælles følelse helt væk, og tilbage er kun det sorte hul og abstinenserne. Og sikkert en gæld eller en røvfuld, som venter på én i den nærmeste fremtid.

Holder man derimod en madaften med tre gode venner, hvor man hjælpes ad med at lave mad, deler sjove historier og har gode samtaler over bordet – i det hele taget har en sjov og dejlig aften – så vågner man godt nok alene i sin seng, men med et bredt smil på læben over den dejlige aften, man har haft. Så jeg tolker, at det ikke ‘bare’ handler om at være sammen med mennesker, men i høj grad om, hvad man laver sammen, og hvad man selv tør investere og modtage.
Men i starten af en nedtrapning eller den første cleantid kan jeg huske, at det gav mig meget bare at sidde på biblioteket og ‘mærke’ at være sammen med andre, uden at jeg skulle gøre noget. At gå i kirke, tage i svømmehallen eller tage ud og se håndbold eller fodbold eller noget andet, hvor jeg kunne være sammen med andre, uden at jeg skulle involveres direkte i en samtale eller social interaktion. Jeg har under næsten hele min nedtrapning og første cleantid gået i et misbrugscenter eller dagsbehandling 3-4 dage om ugen – hvilket selvfølgelig også hjalp med at dække mit sociale behov.
For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at dét at være sammen med andre mennesker på ovenstående måder, gavner ens nedtrapning og første cleantid. Og mange andre aspekter i livet også. Så for at runde det sociale af, så mener jeg, at man kan løse meget ved at planlægge en god nedtrapning, ved at finde nogle gode, positive, ressourcestærke personer inden eller i starten af ens nedtrapning. Inden det bliver for hårdt. Vær bevidst om, at du får brug for de mennesker, og at du har brug for selskab.

Det var nyt for mig dengang, så jeg skulle lære at ringe til nogen og spørge, om jeg måtte komme forbi til en kop kaffe. Men det hjalp mig ENORMT, da jeg så gik ind i den svære fase, og det hele gjorde lidt ondt, at jeg vidste, at han og hun og de ville være der for mig, hvis jeg havde brug for det. Det er lidt vanskeligt at skulle til at løse, når man sidder midt om natten med abstinenser og kaster op og er alene. Da skal der helst være et tlf.nr. eller to på telefonen, der kan ringes til med det samme.
Jeg har skrevet lidt om at være sammen med andre og give og modtage kærlighed på en naturlig og uselvisk måde. Det aktiverer også nogle af vores signalstoffer i hjernen, som beskrevet under afsnittet ‘Det fysiske’. Samtidig med, at det kan give selvtillid og styrket selvværd, stolthed, glæde og en masse andet at være sammen med andre. Så én ting er, at vi skal lære at bede om hjælp og være sammen med andre, men det gavner også dem både psykisk og fysisk at have sunde sociale relationer. Det hele hænger sammen sådan. Igen er jeg klar over, at der er meget store forskelle på nedtrapninger, mennesker, metoder, resultater osv. Nogen har ingen mennesker i deres liv, hvorimod andre ikke kan stole på mennesker. Og andre igen har måske social angst eller noget helt 12. Men det, jeg skriver, virkede og virker for mig.
Det psykiske
At starte en nedtrapning kan lade sig gøre for de fleste. Man er i ”sikkerhed”, og man kan altid forblive på x dosis, såfremt man føler sig bange for at gå længere ned i dosis.

At gå fra en ”sikker dosis” til at blive clean kræver noget andet end bare en ”lyst” til at blive clean. Det kræver en overbevisning om, at JEG VIL være clean/stoffri. Det er det vigtigste for mig i mit liv. Uanset hvad jeg møder, er det at blive clean det vigtigste for mig. Hertil kommer så en plan for at blive clean, motivation og målrettethed for at udføre og holde planen. Derudover er det vigtigt at fokusere på glæden ved udbyttet undervejs i forløbet, også når man er blevet clean.

Meget af denne plan kan løses sammen med læger, sygeplejersker eller en misbrugskonsulent, men – den indre vilje – eller ILDEN, som skal være der for at GENNEMFØRE dette – kommer fra mennesket selv. Man skal selv finde den og bruge den for at kunne gennemføre og nå målet om at blive clean. Jeg tror selv, jeg havde den overbevisning og vilje, men jeg fik helt klart hjælp til at holde mig på rette spor og fik energi fra min misbrugskonsulent og omgangskreds. Man kan ikke møde op, være ligeglad og tro, at man kan blive clean ved at følge ét eller andet skema.
Det kræver en stor personlig vilje og investering at gennemføre, men jeg mener, at under de rette forudsætninger indeholder alle mennesker denne indre ild og energi til at gennemføre. Som udgangspunkt i en nedtrapning er angsten for at leve uden sit stof – sin elskede – sin bedste ven, størst. Angsten for pludselig at føle sig helt ”nøgen” og alene, uden sin ven, kan blive altoverskyggende. Og derfor er det vigtigt allerede fra starten i nedtrapningen at få beskrevet svarene på: hvorfor vil jeg være clean? Hvad giver det mig? Hvad opnår jeg som clean, som jeg ikke kan som påvirket? Hvilke ændringer ønsker jeg at lave i mit liv? Hvilke sjove/gode/dejlige ting sker, når jeg bliver clean? Hvilken realistisk drøm har jeg, når jeg bliver clean? Er det en uddannelse, job, kursus, bolig, familie, kæreste, udseende, rejser, fysik osv.?
Kender man ikke svarene på disse spørgsmål, er min erfaring, at du ikke gennemfører eller ikke forbliver clean mere end otte dage. Sammen med en misbrugskonsulent kan du få hjælp til at få nedskrevet de realistiske, positive og gode ting, du glæder dig til, og som du ved vil ske, når du bliver clean.
Læs dem op for dig selv hver morgen og aften. Sørg for at bruge en masse beskrivelser, der indeholder sanser: ”Jeg vågner op mandag morgen med en glad følelse i maven. Solen skinner ind ad vinduet og varmer mit ansigt. Jeg kan høre fuglene synge udenfor, og kirkeklokkerne slår 8. Der dufter af forår, blomster, dugvåd græsplæne. Jeg smiler og nyder, at jeg kan ligge i min seng – helt rolig og afslappet og bare nyde, at jeg lever et stof- og medicinfrit liv, helt naturligt og frit”.

I nedtrapning er mål som dette vigtigt at have, da det giver dig noget at styre henimod og at glæde dig til. Men det er klart, at det skal være noget, du SELV vil. Endvidere gjorde jeg det, at jeg skrev en masse positive og konstruktive sætninger ned. Jeg tror på, at hvis jeg siger højt: ”jeg er dum” hver dag i en måned, så ender jeg sgu med at blive dum. Derfor tror jeg også på, at hvis jeg siger: ”jeg er vedholdende i alt, hvad jeg gør” – jamen, så vil min vedholdenhed vokse.
Derfor skrev jeg sætninger ned, som jeg sagde højt hver morgen som en del af mit dagsritual og stadig bruger i dag. Eksempel: Jeg er heldig i alle mine gerninger. Jeg er stærk og selvstændig i alt, hvad jeg gør. Jeg er bevidst om, at jeg behøver andres hjælp. Jeg er optimistisk i alt, hvad jeg møder. Jeg er clean og medicinfri. Jeg har et fysisk velbefindende og er fuldstændig rolig og afslappet i min krop. Jeg er værdifuld og har tillid til mine følelser. Plus 20 sætninger mere. Jeg satte mig ned og tænkte over, hvad jeg gerne ville opnå, og skrev det ned på et stykke papir. Det sagde jeg så højt for mig selv hver dag i flere måneder for på den måde at påvirke min underbevidsthed til at føre mig i den angivne retning.

Og det er sket. ”Jeg er clean og medicinfri. Jeg er stolt og glad for at have været clean og medicinfri de sidste 24 timer, og glæder mig til at være clean og medicinfri de næste 24 timer”. Essensen for mig var netop at flytte fokus fra ”angsten for at leve uden mit kære stof” – til ”glæden ved at opnå udbyttet af stoffrihed”. Men for at flytte det skal vi jo vide, hvad vi gerne vil opnå ved at være stoffri. Andet end bare ”mere styr på mit liv”, for hvad fanden er det?
En anden psykisk ting, der opstod hos mig under min 1. og 2. dag som clean, var angsten for at gøre noget dumt, manglende tro på mig selv og vanlig adfærd. Derfor sørgede jeg for at planlægge min dag således, at jeg var mest muligt sammen med andre mennesker. Gerne mennesker, som vidste, hvad jeg gik igennem, og helst et sted, hvor det er lovligt at smide benene op og ligge på sofaen og se en film. At være sammen med andre mennesker, som gør én glad eller bare giver én ro, er en stor del af det at blive clean – og jeg skal slå fast med syvtommersøm, at det selvfølgelig skal være mennesker, som ikke er aktive misbrugere, eller som på anden måde bruger eller tager stoffer, alkohol, medicin, eller røver banker, stjæler biler osv. For at denne proces skal lykkes, skal der en i forvejen stærk vilje og kraft til. Så nytter det sgu ikke at bruge sin tid sammen med mennesker, der ikke deler den samme ild og kraft som én selv. Det vil trække én ned og gøre det endnu sværere. Det hjælper heller ikke at bo sammen med to andre, der ryger hash, eller låne en sofa ud til en ven, der drikker hver dag. Det eneste, der virker, er klare linjer og en tydelig plan for, hvordan dagen skal gå og hvad du skal.

Men at bruge tid med mennesker, der har engagement, vilje, initiativ, energi, livslyst, mål og interesse i dig – det er med til et løfte dig endnu mere i din nedtrapning og første cleantid. Og det er uden sammenligning guld værd. Plus, at det er en øvelse i at spørge om hjælp. Og det var for mig vigtigt at lære, at jeg ikke kan klare det hele selv. Jeg kan ikke løse mine udfordringer, som jeg plejer, for så opnår jeg samme resultat i sidste ende – og dér vil jeg ikke ende igen.
Interesser
Interesser/hobbier var for mig en del af helbredelsen. Og jeg mener, at det er en enormt essentiel del af det at blive clean. For hvis man kan finde en interesse/hobby, som man kan brænde for, så udvikler der sig rigtig mange af de ting, vi tidligere brugte stoffer til at opnå. Ens hjerne bliver adspredt og optaget af noget andet end at tænke på stoffer. Derved pacificerer vi misbrugeren i os. Vi ‘øko-fixer’ pludselig, altså vi opnår spænding, lyst, endorfin-udskillelse, tilfredsstillelse, glæde, forelskelse, tænding, fordybelse, afslapning, selvtillid, selvværd, ro, stolthed, – alle de ting, som vi synes, at ”livet mangler” som misbruger, kommer pludselig til os, naturligt. Og dér vil vi gerne hen.
Personligt gik jeg på biblioteket i mine første clean-dage. Det at være sammen med andre mennesker – uden at jeg direkte var sammen med dem, gjorde mig tryg. At mærke, at verden udenfor levede og at jeg var en del af den, kunne jeg opleve på biblioteket. Derudover kunne jeg fordybe mig i ét eller andet emne, jeg interesserer mig for. Om det er Mayaindianerne, madlavning, internet, tegneserier, krimier er jo ikke vigtigt. Det vigtige er at udnytte tiden med noget, der skaber glæde og engagement indeni. Og det er jo fuldstændig lige meget, om det er fodbold, computer, fiskeri, undervisning, foto, fortællinger/oplæsning, børnepasning, madlavning, havearbejde, sport osv.; emnet er ligegyldigt. Når vi laver noget, vi interesserer os for og engagerer os i, og som giver os glæde, så bliver livet sjovere, og vi bliver langt stærkere til at modstå de prøvelser, der kommer.
Mit råd er at få fundet en hobby eller noget, man interesserer sig for – gerne inden sidste del af nedtrapningen. Det at have det enormt dårligt og tvinge sig selv til at læse en bog eller gå på et gratis museum kan pludselig skabe en interesse, vi ikke selv kunne planlægge. At stå som clean uden en positiv interesse eller hobby mener jeg ikke er realistisk. Og job og familie er ikke tilstrækkeligt. Det skal være noget, der glæder én selv – personligt – og som giver én stolthed.
Ærlighed
En af mine største udfordringer var at være ærlig. Hver gang jeg spiste en pille, stak jeg mig selv en løgn. En løgn om, at det her er godt eller gavnligt for mig. Hvis du tror på, at din hash, pille eller streg er god for dig, skal du enten sige: ”Jeg er misbruger, og det er fint nok”, og så bare leve med det, eller ringe til det lokale misbrugscenter og sige: ”Jeg synes, at stofferne er gode for mig, men jeg ved, at det ikke passer. Vil I ikke nok hjælpe mig?”

Men ærligheden er vigtig for mig. For uanset om jeg er clean eller ikke-clean, så ryger mine løgne ind og rammer det samme samvittighedscenter, og præcis DET åbner døren på klem til den samme gamle adfærd – misbrugeradfærden. Derfor var og er det ekstremt vigtigt for mig at holde mit hoved og hjerte rent. Både for medicin og stoffer – men også ved at tale ærligt om mine tanker, holdninger og følelser. Så snart jeg fornægter noget, bagatelliserer en udfordring, fortæller en direkte løgn eller pynter på en historie, så aktiveres min dårlige samvittighed, som har været så aktiv de sidste mange år. Og derved kan jeg hurtigt synes dårligt om mig selv, og derfra er der kun kort vej til at træffe dumme valg. Sådan ved jeg af erfaring, at mange misbrugere har det. Jeg husker min egen alkoholiske mor sige: ”Ej, nu er det sommer, så vil jeg gerne have et koldt glas hvidvin”, hvorefter hun lå i konstant druk i fem måneder.
Prøv at være så ærlig som muligt mod andre, men bestemt også mod dig selv. Bed om hjælp, hvis du har brug for det, og når du kommer til at lyve og pynte på ting, så indrøm det med det samme. Hvis ikke over for personen eller i situationen, så over for dig selv i spejlet om aftenen. Bare sig: ”ja, det, jeg sagde, passede ikke helt, men jeg prøver alt hvad jeg kan, og jeg gør det bedre næste gang”. Så er luften blevet lukket ud af den løgn, og samvittigheden får ro. Her vil det igen hjælpe at omgive dig med mennesker, som vil livet, som er ærlige og som ikke er misbrugere eller kriminelle. Gerne familie, og rigtig gerne morfar, mormor, farfar eller farmor, som samtidig kan give lidt omsorg og kan give en kærlig forståelse for din situation. Jeg brugte også forhenværende misbrugere, som var og er clean, til at støtte mig på. De vidste, hvad jeg gennemgik, og kendte til det med at lyve og ikke have brug for det. Og jeg brugte og bruger stadig min familie og min kæreste. Men det er vigtigt at tale med nogen, der kender situationen, hvor man kan være bundløst ærlig, fordi de har oplevet det samme og været på samme laveste punkt.

Om man skal være ærlig omkring sit misbrug over for andre mennesker, synes jeg afhænger af, hvem det er, og hvilken situation det er. Det handler om konteksten for situationen og at have den rigtige situationsfornemmelse. Jeg skal kende folk godt, før jeg indvier dem i, hvem jeg er – lige som jeg heller ikke synes, at det er relevant at fortælle om min seksualitet eller trosretning i de første 15 linjer i en samtale. Jeg er ærlig over for mig selv, og når jeg mener, at situationen er rigtig, er jeg ærlig over for andre i forhold til mit misbrug. Men det har gavnet mig meget at være åben og ærlig omkring mit misbrug, både i behandlingen og over for min kæreste, venner og familie. På den måde har jeg modtaget støtte og opbakning fra selvsamme mennesker i stedet for at sidde hjemme og være bange for, hvad far mon siger, hvis jeg siger xxx…
Men igen, situationerne kan være forskellige, så der er ingen facitliste, der gælder for alle.
NOTA:
Nu er jeg ikke psykisk syg. Jeg har ikke fået konstateret DAMP, psykoser eller andet. Det er klart, at hvis man som misbruger har fået konstateret en psykisk sygdom eller fejler noget andet, så skal der medicineres og gives anden behandling/bruges anden tilgang til det. Om end jeg tror, at mange af de ting, jeg bevidst har gjort, også kan gøre en positiv forskel hos alle mennesker. Dog skal jeg igen påpege, at jeg opfordrer til, at en læge, sygeplejerske og en misbrugskonsulent altid er en del af en nedtrapning.

Tro
Hører tro/trosretning til under psykisk? Måske ikke, men for mig hører de sammen, da min psyke påvirkes positivt af min tro, og min tro forstærkes af min psyke. MEN uden, at det skal være for langhåret, så handler det for mig om, at jeg tror på, at vi mennesker og alle medlemmer af naturen er forbundet på et ikke-beviseligt plan. Derfor hedder det AT TRO og ikke at vide.
Jeg TROR på en fælles forbindelse. En åndelighed – en adskillelse af vores fysiske forbindelse og åndelige forbindelse, men samtidig en sammensmeltning med hinanden. Og når det hedder TRO i stedet for bare socialt samvær, så er det, fordi jeg TROR, at jeg har en skytsengel. Men jeg VED, at det hjælper mig at bede hende om hjælp, når jeg har det svært, og at takke hende, når jeg har det godt. Om hun findes eller ej, er ikke relevant, men det er vigtigt for mig at bruge hende. Jeg VED, at det virker for mig, og at det mindsker mine udfordringer, det styrker mine sejre, det afdæmper mine fald og forhøjer mine stigninger. Det at bede (hende om hjælp eller takke hende) er en katalysator for, hvad end jeg har til formål. Og det TROR jeg, at vi mennesker har brug for – netop at sende vores bekymringer og glæder videre, så vi kan få dem ud af systemet og frigøre plads indeni og eventuelt modtage andres syn på sagen. Jeg tror bare, at det vigtige i dette afsnit er at VIDE, at jeg som misbruger ikke kan klare en nedtrapning alene; derfor er min tro vigtig for mig.
Ensomhed
Ensomheden kan jeg næsten sætte under det sociale afsnit, for dér hører den til. Men at sidde alene på sit værelse en regnfuld nat med abstinenser og røvfryse og ryste, da er ensomheden pludselig en del af psyken, og der er stor risiko for at træffe dårlige valg. Derfor er ensomheden med her, da den kan være overvældende.

Ensomhed er jo noget, alle mennesker kan møde i deres liv. Og det er ikke så meget selve ensomheden, der er farlig, men mere dét, som savnet af andre mennesker skaber, hvis ikke man har en klar plan for ensomheden. Det har 99 ud af 100 mennesker jo ikke. Men det satte min hjerne i gang, så derfor lavede jeg på forhånd en aftale med en ven om, at jeg kunne ringe 24-7 i hele nedtrapningsperioden og den første tid som clean. Og han mente virkelig, at jeg kunne ringe på alle tidspunkter.

Mange siger det, og når man så sidder i situationen, tør man sgu alligevel ikke ringe, for ”de gider nok ikke tale med mig nu kl. 0340 om natten – de skal på arbejde, og det, jeg har at sige, er ikke vigtigt, og jeg er også bare så ynkelig” … osv. MEN, det jeg oplevede var, at mine bekymringer eller min frygt for, hvilke problemer mit opkald ville skabe, ja, de blev gjort til skamme. Når jeg var åben og sagde ”Hold kæft, mand, fredag, lørdag og søndag, bliver sgu svære at komme igennem alene”, så var der masser af tilbud fra mennesker, der gerne ville hjælpe og mente det – mente deres kærlighed, og at jeg kunne besøge dem eller ringe til dem, når som helst. Eller aftale, at de sendte en mail eller sms – bare et lille bitte signal fra andre mennesker – kan være nok til at fjerne ensomheden, også selvom det er aftalt på forhånd.
Har du ingen familie eller venner, der er clean, så vær smart: Du kan gå på biblioteket og bede om hjælp til at finde lokale kirker. Husk, at forblive clean er det vigtigste for dig i dit liv; intet er vigtigere. I kirken kan du tale med en præst, og i nogle byer har kirken tilmed en besøgsordning. Din kommunale misbrugskonsulent kan også hjælpe dig med en ny omgangskreds eller steder, hvor der er mennesker med samme udfordring. For mig hjalp det på ensomheden at tvinge mig selv ud i at være åben og nysgerrig omkring andre mennesker. Sætte mig selv ud i situationer, hvor jeg var tryg, men samtidig sammen med andre. Som f.eks. da jeg besøgte biblioteket for at være indirekte sammen med mennesker. Melder ensomheden sig midt om natten, og der kommer angst eller andet, så sørg for at have en livslinje at ringe til. Den kan skabes igennem den lokale præst eller en kontakt i det lokale AA- eller NA-miljø. Jeg har med vilje ikke nævnt hverken AA eller NA, da det ikke er interessant for mig.
Jeg har brug for at være sammen med mennesker, der deler mine sunde interesser, og som kan blive tændte ved at engagere sig i sunde ting og emner. Men jeg har en fuldstændig klar og tydelig bevidsthed om, hvor jeg skal ringe eller gå hen, hvis jeg en dag skulle stå i en situation, hvor jeg er på vej til at træffe et dårligt valg.

Små idéer til at afhjælpe ensomhed:
Lån hyggelige lydbøger på biblioteket, du kan have kørende i baggrunden.
Find billeder frem af mennesker, der betyder noget for dig, og nogen, du har positive associationer til.
Lav aftaler med andre mennesker om, at de sender dig en sms om dagen eller ringer til dig om søndagen. Og sørg for at forklare, hvor vigtigt det er for dig, så aftalen overholdes.

Begiv dig ud blandt andre mennesker uden nødvendigvis at interagere med dem. Prøv en park i bymidten, centre, biblioteker, gågade osv.
Men selvfølgelig kun så vidt, du selv vil, og i det omfang, du kan magte det. For alt for mange mennesker kan også være stressende i en nedtrapning og første cleantid. Men lidt er godt, da det fylder din ”sociale tank” op.
Spis noget god mad, sørg for at finde nogle interesser eller hobbys, og tag et personligt ansvar for ensomheden.
Opsummering psykisk:
Umiddelbart synes jeg, at jeg har haft de fleste ting med, som JEG oplevede, og de løsninger, der virkede for mig. Grundlæggende mener jeg, at hele den psykiske del handler meget om at få flyttet fokus fra: ”Jeg er bange for at skulle leve uden mit stof” – til ”Jeg glæder mig til at kunne føle ægte glæde og nyde en tur i skoven, når jeg bliver clean. Det giver mig indre ro og tilfredshed. Et ægte “økofiks”, eller hvad nu ens motivation er.
Magter man den fokusændring, er man nået langt. Fjern alle ”men‘er” og ”fordi’er” og styr efter et klart mål. Vær fokuseret på og spændt over alle de dejlige nye ting, der er i vente. Men vær bevidst om, at andre mennesker er en nødvendighed til selvhjælp. Og hvis vi/du/jeg kan hjælpe andre, er det også godt. Derudover er sjovt samvær med andre også en vigtig del for den psykiske heling. Ligeledes påvirker hele den fysiske del den psykiske del i høj grad. Sammen med den sociale del påvirker både den psykiske og den fysiske del hinanden.
Alle faktorer hænger sammen, og jo flere positive ting vi kan sætte sammen, og jo bedre forberedt vi er, desto lettere går det.