Til virksomheder, HR-professionelle og ledere

Til virksomheder, HR-professionelle og ledere

I mere end 10 år havde jeg et omfattende stofmisbrug i arbejdstiden. Ingen kollegaer, ledere eller HR-repræsentanter opdagede noget eller gjorde noget. Det forstår jeg godt. Det er nemlig vanskeligt at vide, hvordan man skal åbne en dialog om et tabulagt emne, som stof og alkoholmisbrug er.
Her har jeg listet de 12 mest synlige signaler og adfærdsændringer, som kan synliggøre stofmisbrug hos en medarbejder, og jeg har selv udlevet hver eneste af dem.

For mange endags-sygedage på mandage eller fredage
I mit tilfælde handlede mit fravær om flere ting. Jeg kunne have et for lille lager af stoffer og derfor abstinenser, så jeg ikke kunne tage på job. Jeg kunne have en nedtur efter en kraftig optur, som både psykisk og fysisk umuliggjorde, at jeg kunne tage på job. Jeg kunne også have indkøbt et stort lager af stoffer og piller, og derfor gerne bare ville være hjemme og tage dem frem for at tage på job. Mit fravær fredag handlede mest om tidlig weekend. Mit fravær mandag handlede ofte om nedtur efter min weekend. Mit stofmisbrug betød meget fravær. Det havde store konsekvenser for min effektivitet, min trivsel på mit job og med mine kollegaer.

Meget hurtigsnakkende
Jeg spiste piller, medicin og tog stoffer i arbejdstiden. Når jeg lige havde taget stoffer, var min adfærd og især min måde at tale på meget påvirket. Men da jeg altid var påvirket, var det nok vanskeligt at se forskel på påvirket og normal.
Dårlig til at lytte
Da jeg var afhængig, havde jeg kun ét formål, ét fokus, og det var mine stoffer. Det gjorde mig egoistisk som bare pokker. Andre kunne ikke nå ind til mig, og jeg havde ingen interesse i at nå andre. Samtidig med, at de stoffer jeg tog, påvirkede mig psykisk, socialt, fysisk og følelsesmæssigt, betød det, at mit forhold til andre mennesker og min måde at føre en dialog på blev enormt egoistisk og selvoptaget. Det handlede meget om mig, og de andre var ikke-eksisterende.
Kan ikke sidde stille
Det er ret simpelt. De stoffer, jeg tog i arbejdstiden, betød, at jeg enten var enormt energisk og aktiv og stod meget op, eller hele tiden var urolig. Eller også betød de, at jeg måtte gå på toilettet og sove i 30 minutter. Havde jeg et lille lager, kunne uroen også være forårsaget af abstinenser.

Humørskift, raserianfald, pludseligt ekstrem opførsel
Stoffer påvirker hjernen med følelser og også den måde, man er social med andre mennesker på. Samt ens virkelighedssans og, ja, mange andre ting. Derfor kan ens opførsel skifte fra sekund til sekund. For mig var sociale arrangementer det værste, fordi jeg ikke havde kontrol over, hvad vi skulle – jeg havde altid et lager af piller, medicin og stoffer med mig, og slap det op, så fik jeg abstinenser, og mit humør og min opførsel skiftede med det samme. Jeg kunne også blive syg midt i det hele. Smerter i maven, feber og kraftige svede- eller kuldeture ændrede mit humør og min opførsel. Et andet aspekt er kriminalitet, f.eks. tyveri fra arbejdspladsen. Skyldfølelse og dårlig samvittighed overmandede mig ofte, når jeg havde lavet noget på min arbejdsplads, som ikke var lovligt. Dette påvirkede i høj grad mit humør og min opførsel.
Bliver overfølsom eller ufølsom
For mig handlede det om, at de stoffer, som jeg tog på arbejdspladsen, påvirkede mig på mange områder. Var jeg nede eller utilpas, trak jeg mig ind i mig selv og forsvandt. Jeg havde intet overskud og var enormt overfølsom eller ufølsom. Når jeg var overfølsom, kunne det være et ord, min chef sagde til mig, som fik mig til at reagere kraftigt. Abstinenser, sygdom, smerter, angst, depression og stofferne betød, at min måde at reagere på aldrig var særlig hensigtsmæssig. Hverken over for kollegaer eller over for mig selv.
Går fra at ligne en “hængt kat” til at være “fit for fight” efter at have været ude på toilettet
Helt konkret har jeg haft det ad helvede til, svedt, været bleg, ”haft influenza”. Så gik jeg ud på toilettet og tog nogle stoffer eller lignende, og efter 10 minutter var jeg klar igen.
Tale om mange planer, som aldrig realiseres
Jeg havde mange idéer, tanker og drømme, som blev skabt af mit stofmisbrug. Urealistiske og ofte usammenhængende planer, der ikke blev til noget. Stofferne og alt det andet, jeg tog i arbejdstiden, svækkede min virkelighedssans. Samtidig kunne jeg også tale om, at jeg ville køre på tværs af USA for at imponere og på den måde opnå lidt positiv opmærksomhed.
Isolere sig, holde alle en armslængde fra livet
Det gjorde jeg meget. Stofferne havde førsteprioritet, og jeg havde ikke lyst eller evne til at socialisere ret meget med andre. Jeg forsvandt tit fra sociale arrangementer og meldte mig meget syg. Lavede overspringshandlinger, og det hele var bare med til at forstærke min dårlige samvittighed, og fik mig til at tage endnu flere stoffer for at bedøve mit had til mig selv.

Løber mange ærinder og forsvinder fra fællesskabet
Jeg var tit på gaden eller på apoteket efter stoffer og på toilettet for at tage stoffer. Jeg brugte tid på at gå på toilettet for at sove eller løbe i kiosken for at købe cola eller mælk, der kunne hjælpe på mine mavesmerter. Jeg brugte meget tid på meget andet end arbejde.
Går fra moderat til overdreven brug af make-up
Nok ikke så meget mig, da jeg er mand, men jeg brugte meget tid på at ”se normal” ud og ”opføre mig normalt” for på den måde at skjule mit misbrug og min ringe indsats på min arbejdsplads.
Løgne og usandheder
Personligt brugte jeg enormt lang tid på at lyve og overbevise mine ledere og kollegaer om, at jeg var ”normal”. Der var heller ingen, der fandt ud af, at jeg spiste mellem 30 og 50 piller dagligt og tog stoffer på toilettet. Så jeg har skjult det godt. Jeg talte usandt, når jeg meldte mig syg. Jeg løj om min arbejdsindsats, jeg løj for at undgå sociale arrangementer – i det hele taget løj jeg om stort set alt for at kunne opretholde min sygdom, nemlig afhængigheden af stoffer, piller og medicin.

Disse punkter kan selvfølgelig ikke stå alene og skal altid ses i en sammenhæng og den relevante kontekst. Vi er nødt til at erkende, at de former for rusmidler, såsom hash, amfetamin og kokain, som vi ser i dag, er rusmidler, der er tæt forbundne med vores arbejdsliv. Der er simpelthen et større arbejdspres og flere forventninger til vores indsats end tidligere tiders mere fysiske arbejde, hvor alkoholen var det foretrukne rusmiddel.
Derfor mener jeg, at det er vitalt, at ledere og HR-professionelle tilegner sig viden om, hvordan de bedst muligt identificerer og hjælper medarbejdere og kollegaer med misbrugsproblematikker på arbejdspladsen.